6.5.13

The Art of Learning

Helloooo again!

Så er jeg tilbage! På det seneste er der ikke sket så meget, min ansøgning blev godkendt i USA d. 9. april, hvilket næsten er en måned efter, at jeg sendte den.
D. 17. april fik jeg lavet Tuberkolose-testen, som heldigvis var negativ :)

I går, d. 6. maj, var jeg til informationsmøde i Valby. Det var en mega fed oplevelse, hvor mine forældre og jeg, lærte en del. Samtidig fik jeg mødt nogle af de andre, der også rejser efter ferien. Det var rigtig hyggeligt, og jeg fik et godt indblik i hvad andre i samme situation går og tænker :)

På onsdag skal jeg til lægen og have min sidste hepatitis og min Di-Te-Ki-Pol-booster. CETUSA vil gerne have et dokument underskrevet, hvori lægen bekræfter at jeg har haft skoldkopper, det er åbentbart meget vigtigt for dem :P
I samme anledning har jeg skrevet en kort besked om hvorfor jeg tager p-piller, som jeg får lægen til at underskrive, da jeg jo kan komme ud for at familien ikke synes, at det er i orden.

Jeg venter stadig spændt på at få en værtsfamilie.. Jeg kan faktisk slet ikke overskue tanken om at jeg måske først får en værtsfamilie i august!!

Det var vidst alt for nu.. Jeg håber snart at der sker noget nyt!

xoxo
Mathilde

13.3.13

The Doctor Is Ready for You

Hi Folks!

Så røg ansøgningen endelig ud af døren!
Jeg håber, at den snart bliver godkendt af CETUSA :)

Og så må jeg ellers bare vente på, at jeg får en værtsfamilie...

Grunden til at min ansøgning kom så sent af sted, er først og fremmest på grund af min læge.
Når man skal til USA i 10 måneder, er der utrolig mange ting, der skal være i orden. I USA går de meget op i det med vacciner, og ens vaccinationskort skal være helt i orden, ellers er der en risiko for, at man ikke kan komme ind i landet, eller ikke kan starte på skolen.

Min læge har åbenbart ikke beskæftiget sig så meget med sådanne ansøgninger, og derfor gik der helt rod i systemet. Jeg kan anbefale, at hvis du, ligesom mig, vælger at tage et år til USA, lige finder ud af om din læge har beskæftiget sig med sådanne ansøgninger før. Ellers kan du blive henvist til en anden læge der har styr på hvordan man nu lige gør det. Og så er det også meget vigtigt, at man går i gang med vaccinerne lige i det man får at vide hvad der er påkrævet. Så man lige får et overblik over, hvad man mangler, hvornår man skal have det, og at man får tider hos lægen.

Bare et godt råd, som jeg selv godt kunne have brugt dengang jeg startede :)

Jeg skriver så snart jeg har nyt! :)

xoxo
Mathilde

9.3.13

Student Application

Hallo again!

Jeg har det sidste stykke tid skrevet meget med Explorius om min ansøgning.
Den 5. marts sendte jeg min ansøgning til tjek, jeg fik svar dagen efter hvor de skrev at jeg havde nogle enkelte fejl, men at ansøgningen ellers var super fin :)

Jeg har nu rettet fejlene og jeg sender ansøgningen på mandag.

Jeg er super spændt, for når jeg har sendt den færdige ansøgning ind er det op til Explorius at sende den videre, så jeg har ligesom gjort min del af den opgave ;)

Den 6. marts fik min mor og jeg en mail om at Explorius var blevet godkendt statsstøtte. Det er altså 10'000 kr som staten betaler!
Det er noget man skal søge om via. NemID, så det er altså ens forældre der skal gøre det.

Jeg skriver når jeg har nyt ! ;)

xoxo
Mathilde

25.2.13

The Beginning

The Beginning..

Velkommen til min nye blog!
Jeg hedder Mathilde, jeg er 15 og går i 9. klasse. 

Denne her blog er baseret på, at jeg skal et år til USA, som udvekslingsstudent :)
Jeg vil, herinde, fortælle om den proces man gennemgår hvis man vælger at tage et 'Year Abroad' :)

Jeg er allerede rimelig langt i processen, men jeg vil alligevel fortælle jer om de ting jeg har lavet indtil videre. 

Allerede i starten af 8. klasse, var jeg fast besluttet på at tage et år til USA. Jeg undersøgte derfor de forskellige muligheder, Explorius, STS og EF. Explorius var det der virkede bedst på mig, jeg synes at de har utrolig meget at byde på.

I maj 2012 var jeg til interview hos Explorius i København. Jeg fik al den viden jeg søgte, og blev samtidig godkendt af Explorius.

Efter det gik jeg bare og ventede. I november sendte Explorius mig så ansøgningen til USA. Den består af 23 sider med spørgsmål om mig, min familie, min skole og nogle omkring vaccinationer.

Jeg fik at vide at den skulle være udfyldt inden en måned, men det er nu fire måneder siden, og jeg er endnu ikke færdig pga. papirer fra lægen og papirer der skulle underskrives af skolen.

I starten af december var jeg til SLEP-test, en engelsk test som de fleste High Schools kræver at man har taget og er bestået. Den var ikke specielt svær, blandt andet fordi speakerene talte amerikansk i stedet for britisk engelsk, som de gør på min skole.
Lige inden jul fik jeg at vide, at jeg havde bestået SLEP-testen. Så var jeg et skridt videre i processen :)

Jeg er ved, at være færdig med min ansøgning nu, og vil informere jer så snart der sker noget nyt.

xoxo
Mathilde